Tøjstativ af gren Bøjlestang af gren Vi er nu så småt i gang med at indrette et børneværelse. Baby får selvfølgelig ikke brug for et børneværelse lige foreløbig, men det er nu dejligt at have et hyggeligt værelse til at opbevare nogle af alle de fine baby ting og sager, som vi enten har fået foræret eller har købt – og så er det hyggeligt at gå og forberede babys ankomst. 

Det er efterhånden lang tid siden, at jeg besluttede mig for at lave en bøjlestang af en gren til at hænge noget af alt det hjemmelavede babytøj på. Når man lægger så meget tid og energi i tøjet, så synes jeg også, at det fortjener at hænge fremme. Det ville da være ærgerligt at gemme det hele væk i en skuffe eller et skab. Herunder er en meget simpel og nem DIY på, hvordan du selv kan lave en lignende bøjlestang.

Bøjlestangen er super simpel at lave og næsten gratis! Du skal bare bruge:

  • En gren fra skoven i den ønskede længde og tykkelse (her ca. 110 cm)
  • Sejlgarn
  • 2 kroge til at hænge grenen op i

Jeg fandt en gren i skoven uden bark på og efter et par dage inde i varmen var grenen så tør, at jeg kunne børste den af med en lidt stiv børste, så den blev ren og fin. Jeg lod enderne på grenen være rå, men man kan jo også save enderne til, hvis man gerne vil have lige afsluttede ender. Derefter målte vi to lige lange stykker sejlgarn af, så bøjlestangen kom til at hænge i en passende højde. Vi lagde sejlgarnet dobbelt og bandt bare en knude i den åbne ende. Så er det bare at sætte de 2 kroge fast i loftet i en passende afstand til væggen, så bøjlerne med tøjet ikke går imod og med den ønskede afstand imellem dem (Her må jeg indrømme, at min mand blev kaldt ind til assistance, da han er en del mere handy end jeg er 🙂 ) Til slut hænges grenen op i krogene og så har du en virkelig fin og super nem bøjlestang. 

2 Comments on Bøjlestang af gren

  1. Annie Danielsen
    januar 31, 2017 at 12:52 pm (11 måneder ago)

    Hejsa Marie.
    Det er første gang jeg er inde på din blog, men er rigtig glad for at have fundet den. Sikke fine ting du både syr og strikker. Håber det går godt med den lille ny i familien.
    Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg kigger ind på bloggen.
    Mange hilsner
    Annie

    Svar
    • Marie
      februar 2, 2017 at 11:48 am (11 måneder ago)

      Hej Annie.
      Tusind tak for de søde ord.
      Dejligt at du kigger med og kan lide bloggen.
      Mvh. Marie

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *