STRIK

Østrig og Sommerhøjskole på Skals

Sommerferien går efter min mening altid alt for stærkt! Man glæder sig i mange uger til endelig at have ferie og vupti – så var ferien slut, inden man kunne nå at blinke. Men det betyder jo også bare, at det har været en virkelig god ferie og heldigvis var vores sommerferie i år helt igennem god. 

Ferien i år blev lidt delt op, da vi den første uge havde en dejlig telttur til Østrig, med vandreture, afslapning og spabesøg. Vejret var meget typisk for Østrig med både voldsom regn (ikke det fedeste i telt) og skønne solskinsdage. Vi gik op til toppen af et bjerg og fik den bedste nudelsuppe, men kunne tænke sig og fik set Østrigs største vandfald. 

I sidste uge var jeg så på sommerhøjskole på Skals Håndarbejdskole. Jeg havde allerede for nogle måneder siden besluttet, at jeg ville en uge på Skals og at jeg ville lære et håndarbejde, som jeg ikke kunne i forvejen. Derfor valgte jeg en uges vævekursus, hvor vi vævede på store skaftevæve – og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Det var en fantastisk, lærerig og inspirerende uge, som kun kan anbefales til andre. Det var virkeligt dejligt med en hel uge med plads til fordybelse og kreativitet og samtidig at møde en masse andre spændende, kreative kvinder. Resultatet af ugen blev det fine halstørklæde nedenfor, som er vævet i 100% uld (kamgarn) og som bestemt skal bruges hele vinteren. 

Vævet halstørklæde

Mønsteret på tørklædet fremstod egentligt ved en fejl. Jeg havde tænkt et andet mønster, men jeg misforstod underviseren og fik derfor lavet en søllefejl (som det hedder på vævesprog). Heldigvis opstod der så et andet fint mønster og jeg er ret stolt af resultatet. Man bliver altså ret bidt af det der vævning og det kan godt ske, at jeg er nødt til at investere i en væv inden for nærmeste fremtid. Den fylder godt nok en del, men hvem har også brug for en sofa? 

Vævet halstørklæde

Strikketøjet er der slevfølgelig også gang i (kan man tale om afhængighed af strik?) og for tiden er jeg i gang med et fint tæppe. Jeg er helt vild med bladmønstret og når man først får knækket koden, så skrider arbejdet fint fremad – selv om struktur/hul-strik jo altid tager sin tid. Tæppet er designet af Lene Holme Samsøe og hedder Bella Tæppe. Jeg strikker tæppet i den lækreste blanding af bomuld og uld fra Sandnes – Mini Duett. 

Alt i alt har det virkelig været en god og alt for kort sommerferie! 

Flytning & fødselsdag

Det har stået lidt stille på bloggen her i februar – vi er nemlig flyttet og har brugt en masse tid og energi på det. Vi er flyttet fra en lille 2-værelses lejlighed til et hus på 145 kvm og med egen have. Vi kan slet ikke få armene ned over alt den plads og alle de muligheder vores nye hus giver. Jeg har bla. fået mit helt eget sy/kreative-værelse, som jeg er i fuld gang med at flytte ind i. Det tager noget tid at komme på plads, men indtil videre har jeg fået sorteret mine stofrester og flyttet dem ind i mit gamle karlekammerskab.Indpakning IndpakningDe sidste dage er også gået med fødselsdagshygge og fødselsdagsbagning. Henrik bliver nemlig 25 i dag og det skal jo fejres med manér med gaver, go mad og selvfølgelig også kagemand! Jeg har aldrig bagt kagemand før, så jeg var lidt skeptisk over projektet, men det endte faktisk helt godt. Jeg nåede desværre ikke at tage et billede, inden den første var spist og den anden blev taget med på studiet.

Jeg har hygget mig med at pakke hans gave fint ind i dag og er meget spændt på om gaven bringer lykke. Indpakningen fejler i hvert fald ikke noget nu! Påskeliljerne her fik vi af mine svigerforældre, som var på fødselsdags-besøg i går, og de er simpelhen så fine. Nu må foråret gerne skynde sig at komme. Vintergækkerne er fra egen have. Det er da lykken at have vintergækker i egen have! Det er ikke blevet til så meget med de kreative sysler på det sidste, men det går alligevel fremad med mit SKYE TREE tørklæde fra Isager. Det er dejligt nemt at strikke, da det bare er de samme to pinde, som gentages hele tiden. Det kan dog hurtigt blive et værre rod at strikke med 4 garnnøgler på en gang. I hvert fald for mig.. 

Min helt egen striktrøje

I oktober/november var jeg på et modelberegningskursus i strik. Kurset gik ud på at kunne lave sine egne strikkeopskrifter, så man ikke var afhængig af andres opskrifter. Det var sjovt at arbejde med strikkeopskriften og faktisk slet ikke så svært, som jeg havde regnet med. Nu er jeg endelig blevet færdig med den trøje, som jeg gav mig i kast med på kurset. Det har taget en evighed for mig at strikke mønsteret på trøjen og derfor er den også først færdig nu.SAMSUNG CSC SAMSUNG CSC SAMSUNG CSCTrøjen blev stort set, som jeg havde tænkt, så det kan kaldes en succes! Jeg har strikket den i Snældan 100% færøsk uld. Ulden kradser lidt, men efter vask bliver det blødt og lækkert. Jeg tænker, at blusen er perfekt udendørs, når det begynder at blive forår og tidlig sommer. 

Bløde pakker er de bedste pakker!!

Isager strikkekit IMG_6901 IMG_6903Se lige hvad jeg har fået i dag! Jeg var inden jul i praktik hos Lundagers, som er en lille, fin garnbutik i Grindsted og som tak for hjælpen fik jeg det her lækre Isager strikkekit til Sky Tree i dag. Jeg kan slet ikke vente med at få fundet strikkepindene og komme i gang med det fine tørklæde. Det kan slet ikke gå hurtigt nok! De næste aftener skal bruges i sofaen med strikketøj og te.

Lækker, lun og hjemmestrikket

Sandnes striktrøje SAMSUNG CSC SAMSUNG CSCJeg begyndte på denne lækre sag i efterårsferien og er gået lidt til og fra projektet siden. Nu er den endelig strikket færdig og jeg er ret vild med resultatet. Den er lækker og blød og så passer den bare perfekt! Trøjen er faktisk rigtig nem at strikke da det bare er retstrik hele vejen igennem med forskellige størrelser pinde. 

Mønstret er fra Sandnes og hedder Genser med lange masker. Du kan finde mønstret og garnet som hører til her: SANDNES GENSER. Jeg har strikket trøjen i Alpakka nr. 6063 og Silk Mohair nr. 6863 fra Sandnes, som begge hedder Inkblå. 

Jeg er blevet så glad for resultatet af min nye trøje, at jeg godt vil anbefale andre at strikke den. Men garnet er ret dyrt, så man skal ofre lidt penge på den eller strikke den i et billigere alternativ!

God jul!

Java Pandebånd

JAVA pandebånd - Isager JAVA pandebånd - Isager JAVA pandebånd - Isager JAVA pandebånd - IsagerI dag fik jeg strikket endnu en model til Lundagers’ butik færdig, nemlig dette fine pandebånd. Pandebåndet hedder Java og er fra Helga Isagers bog: The map Collection. Jeg synes, at det er helt vildt fint, feminint og lidt retro-agtigt og så det virkeligt blødt. Det er strikket i 1 tråd Isager Silk Mohair og 1 tråd Isager Spinni og er et nemt og hurtigt lille strikkeprojekt. Det eneste som var lidt svært, var at sy pandebåndet sammen til sidst med maskesting. Det tog et par forsøg inden jeg fik det til at se pænt ud, men det lykkedes til sidst.

Glædelig 3. december

Hue fra Camarose

Lige pludselig blev det vinter og jeg synes, at det er helt igennem fantastisk med alt den sne! Alt bliver finere og lysere med et hvidt lag drys. For min skyld må der gerne være sne og frost hele vinteren, men det holder nok desværre ikke så længe. Jeg nyder sneen så længe, den varer og nyder at vintervejr = strikkevejr.

Jeg strikker stadig på livet løs på flere trøjer, men ind imellem har jeg også fået strikket denne fine hue til Lundagers, til udstilling i den fine strikkebutik. Mønsteret er fra CaMaRose og huen er strikket i CaMaRoses Lamauld. CaMaRose hue CaMaRose hueHuen strikkes med et smock-mønster, som er ret sjovt og anderledes at strikke. Man kan også putte en fin pompon i toppen af huen, men sådan en havde jeg ikke lige liggene. Jeg synes nu også at huen er rigtigt fin i sig selv. Du kan finde opskrift og garn her: CAMAROSE HUE.

Æblerov og færøsk uld

Her i weekenden har jeg plukket æbler i mine forældres have. De har kun et enkelt æbletræ, men det blev alligevel til ret mange æbler. Vi har brugt nogle stykker til den lækreste æbletrifli i dag, og resten skal også nok få ben at gå på i løbet af vinteren.  IMG_6761 IMG_6764 IMG_6763Ellers bliver der strikket på blusen til modelberegningskurset. Jeg har fået lavet udregninger og tegning på den bluse, jeg vil strikke og nu er jeg gået i gang med selve blusen. Det er godt nok spændende om den bliver fin!  IMG_6776IMG_6773 IMG_6774Nu skal der bare strikkes på livet løs, så der er noget at arbejde videre med næste mandag, når kurset fortsætter. 

Glæden ved strikkeprøver…

Sidste mandag var jeg til første aften ud af tre på et kursus i modelberegning til strik. Kurset går ud på at udvikle sin egen strikkeopskrift, på et stykke tøj, ud fra personlige mål og efter eget design. Jeg tror, at det bliver et super godt kursus og det bliver fedt at kunne lave mine egne opskrifter frem for at skulle købe dem. StrikkeprøveStrikkeprøveJeg har valgt, at jeg vil designe/strikke en bluse til udendørsbrug om foråret/efteråret, da jeg ofte synes, at jeg mangler en varm lækker bluse, i stedet for en jakke. Derfor har jeg været i gang med at lave strikkeprøver i det mønster, som jeg tænker, at blusen skal strikkes i. Normalt synes jeg ellers ikke, at det er det sjoveste i verden at lave strikkeprøver (De kan jo ligesom ikke bruges til ret meget bagefter og de tager tid at lave), men jeg har nu hygget mig med at lave disse prøver. Jeg bruger det færøske garn Snældan, som jeg tænker, må være perfekt til udendørsbrug. 

Nu skal jeg bare have lavet den sidste helt færdig og så skal i vaskes inden anden del af kurset i aften.

Den dejligste efterårsferie

SAMSUNG CSC SAMSUNG CSCSAMSUNG CSC SAMSUNG CSC SAMSUNG CSCNu er vi kommet hjem fra en helt igennem dejlig efterårsferie i sommerhus ved Limfjorden. Vi har ikke lavet andet end at slappe af, gå ture, læse, se film og jeg har fået strikket en hel masse på den bluse fra Sandnes, som jeg havde købt garn til inden ferien. Det var lige den slags ferie, vi trængte til og vi har nydt den i fulde drag. En uge går alt for hurtigt, når man har ferie, men det er nu også okay at komme hjem til vores egen lille lejlighed igen.

1 2 3 4