Jeg ved ikke med jer, men jeg kan i hvert fald huske de her stof-hårelastikker fra min barndom. Jeg er altså blevet ret forelsket i dem igen og da jeg simpelthen har så mange fine stofrester liggende, så er det oplagt at lave mine egne. Nedenfor har jeg lavet en DIY på, hvordan du kan lave dine egne hårelastikker i stof.

DIY Hårelastik i stof

 Du skal bruge:

  • En stofrest på 10 x 50 cm
  • Elastik (5mm) på 19 cm
  • Stofsaks
  • Sikkerhedsnål
  • Tråd, som matcher dit stof
  • Nåle (også synål)
  • Symaskine
  • Strygejern

SAMSUNG CSCStart med at klippe et stykke stof 10 x 50 cm. Pres derefter enderne 0,5 cm om mod vrangen, som på billedet nedenfor. SAMSUNG CSCFold stoffet på langs ret mod ret og sy hele vejen fra den ene ende til den anden ende. Nu danner stoffet et langt rør.SAMSUNG CSCVend røret, så retsiden vender ud og klip et stykke elastik på ca. 19 cm, alt efter hvor stram du gerne vil have elastikken. SAMSUNG CSCHiv elastikken gennem stofrøret ved hjælp af en sikkerhedsnål. Du kan evt. sætte den anden ende af elastikken fast på enden af stofrøret med en sikkerhedsnål, så den ikke ryger med igennem. Sy de to ender af elastikken sammen. (Jeg synes, det er nemmest at sy dem sammen i hånden, men det kan også gøres på symaskinen.) Til sidst syes de to ender af stofrøret sammen i hånden – og taadaaa – så har du din egen hårelastik! SAMSUNG CSCJeg håber, at du vil hygge dig lige så meget med projektet, som jeg har gjort.

God fornøjelse!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *