Jeg har efterhånden hæklet rigtig mange bamser – både fra købte og gratis opskrifter. Så nu har jeg kastet mig ud i selv at udvikle et hæklemønster. Det er blevet til en DIY på et fint hæklet får. Det var både udfordrende og sjovt at udvikle min egen DIY og det bliver helt sikkert ikke den sidste hækleopskrift, jeg laver.
Jeg har valgt at dele opskriften gratis her op siden, så andre også kan få glæde af den.
Fåret er ca. 15 cm i højden og jeg har hæklet det i acryl for at få en blødere effekt til ulden, men bomuldsgarn eller andre kvaliteter kan også sagtens bruges.
Bamsen er hæklet med en hæklenål nr. 3
Opskriften på det hæklede får kan findes her: Hækleopskrift på får
God fornøjelse med at hækle fåret og skriv endelig til mig, hvis du har feedback eller spørgsmål til opskriften.
Berit madsen
marts 15, 2015 at 10:19 am (6 år ago)Hej
Jeg har kastet mig over dit skønne får,jeg hækler i bomuldsgarn. Men min krop bliver helt glat ligner overhovedet ikke din bølget krop 🙁 følger din opskrift
Mvh
Berit
FrkMY
marts 16, 2015 at 9:49 am (6 år ago)Hej Berit
Dejligt at du kan lide fåret.
Jeg har lidt svært ved at forstå, hvad du mener med at kroppen bliver helt glat.
Først hækles kroppen og derefter hækles ‘ulden’ på kroppen.
Du er meget velkommen til at sende mig en mail til mariegjerlevsen@hotmail.com med billeder af den hæklede krop.
Så kan jeg måske nemmere hjælpe dig 🙂
– Marie
Kirsten
august 14, 2016 at 7:56 pm (4 år ago)Er godt i gang, men er stødt på et lille problem med det skønne fars hoved:
– runde 16-19: 1 fm i hver fm (28)
– runde 18: 6 fm – 1 osv
– runde 19: osv
Så er spørgsmålet: skulle der i runde 16-19 i virkeligheden stå 16-17 eller skal runde 18, 19, 20 osv hedde 20, 21 osv?
Hilsen Kirsten
Kirsten
august 14, 2016 at 8:04 pm (4 år ago)Der skulle selvfølgelig stå : det skønne fårs hoved.
Senere når der er skiftet til farve to er der runde 25,26 og 27 to gange lige efter hinanden ….
Marie
august 24, 2016 at 5:04 pm (4 år ago)Hej Kirsten
Undskyld det sene svar.
Jeg kigger lige på opskriften i morgen og retter fejlene.
Tak fordi du skrev og gjorde mig opmærksom på dem og dejligt, at du kan lide fåret.
Mvh. Marie