Det er endelig blevet sommer og for mig er sommer = nederdele. (Helst blomstrede) Det er efterhånden lidt tid siden jeg fik købt noget forskelligt blomstret stof, som var tiltænkt nye kjoler og nederdele til mig selv, og nu fik jeg endelig syet en ny nederdel. Jeg har syet nederdelen i vævet viscose fra Stof og Stil og jeg har brugt ca. 50 cm stof. Den er super nem at sy og kan laves på ingen tid. Nedenfor har jeg lavet en DIY på min nemme nederdel med synlig elastik i taljen. Nederdel med skrift

DIY – NEM NEDERDEL MED SYNLIG ELASTIK

Du skal bruge:

  • Vævet viscose (eller andet blødt og tyndt stof) i den længde du gerne vil have din nederdel + 3 cm til sømrum. (Jeg brugte ca. 47 cm, men jeg har altså også verdens korteste ben!)
  • Elastik til taljen (4 cm bredt)
  • Sy-redskaber – målebånd, nåle, tråd, stofsaks, strygejern og symaskine

DIY Nem nederdelStart med at hæfte og sy ægkanterne sammen, så du har et rør. Det er ikke nødvendigt at overlocke eller zigzagge, da ægkanterne ikke trevler. Nemt ikke!Pres sømrummene fra hinanden.Mål et stykke elastik (4cm bredt), så det passer med din talje + 2 cm til sømrum. Zigzag elastikken i begge ender, så den ikke trevler og sy enderne sammen med 1 cm søm. Jeg har valgt en hvid elastik, men man kan også få elastikken i sort, hvis det passer bedre til dit stof.Overlock eller zigzag stoffet rundt i kanten foroven. (Forneden laves dobbelt ombuk, så der er det ikke nødvendigt)

Del elastikken op i 4 lige store dele ved at markere med nåle. Gør det samme med stoffet. (Hvis du synes, at det er nemmere, kan du også dele op i 8 dele. Så har du flere punkter at hæfte stof og elastik sammen efter)Hæft nu stoffet på elastikken ret mod ret, så de 4 markeringer passer over hinanden og stoffet fordeles ligeligt på elastikken hele vejen rundt. Sørg for at sammensyningen på stoffet og sammensyningen på elastikken mødes og at begge sømrum er presset fra hinanden. Sy nu hele vejen rundt langs kanten med 1 cm søm. Stræk elastikken, mens du syr, så stoffet ligger glat. Vend derefter retsiden ud ad.Nu er du næsten færdig! Pres nu til sidst kanten forneden dobbelt op med 2 gange 1 cm og lav en stikning hele vejen rundt.  Tillykke! Nu har du en fin, nem og ikke mindst billig sommernederdel. DIY Nem nederdel DIY Nem nederdelJeg plejer normalt at sy nederdele med en fast linning og lynlås, men det er altså også dejligt med nederdele med elastisk linning, så der er plads til alt den gode grillmad hen over sommeren. Jeg kan i hvert fald allerede mærke, at den her nederdel bliver en af sommerens favoritter. 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *