Oda the Hippo Hils på Flodhesten Frede! Faktisk er det evigheder siden, at jeg begyndte at hækle på flodhesten. Det var da jeg var højgravid og helt overbevist om, at der gemte sig en lille pige inde i maven. Jeg gik derfor i gang med at hækle Oda the Hippo fra Little Happy Crochet, som i øvrigt også har rigtigt mange andre fine hækleopskrifter, som jeg må prøve en dag. Opskriften er på den her fine fine flodhest, men med et lyserødt balletskørt. Det viste sig jo så, at min lille babypige var en lille babydreng og derfor blev Oda the Hippo til Flodhesten Frede med butterfly i stedet for balletskørt. Selv om jeg er ret vild med den oprindelige pigeversion, så synes jeg nu også, at flodhesten er fin i en drengeversion. Det kan nu godt være, at jeg er nødt til at lave én mere en dag med et rasleæg i hovedet. Vilhelm ryster konsekvent alt, hvad han får fingre i for at se, om det har en god lyd. Hvis det ingen lyd her, så er det altså ikke helt så spændende.. Så næste hækleprojekt må være med lyd.. 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *