Invitationer

Lige om lidt bliver vores lille Vilhelm allerede 1 år. Hold da op!! Han kravler overalt, piller ved alt og øver sig meget ihærdigt i at gå selv. Han er slet ikke nogen baby mere, men en lille dreng. Det betyder også, at min barsel synger på sidste vers og på mandag skal jeg starte på helt nyt arbejde og Vilhelm skal passes ude. Heldigvis skal han passes af mormor de 2-3 dage om ugen, hvor jeg skal arbejde, så det bliver ikke så fremmed for ham – eller for mig. Min mor og Vilhelm skal nok få en fest sammen!  

Vi holder bare en lille 1-års fødselsdag for den nærmeste familie, men jeg synes at det er noget helt særligt at blive 1 år, så jeg har lavet invitationer til gæsterne. Jeg har lavet invitationerne i Illustrator, som jeg bruger til stort set alle grafiske projekter. Jeg synes simpelthen, at den er blevet så fin. Jeg ville egentlig have lavet den i sort/hvid, men Henrik insisterede på lidt farver for at den ikke blev for kedelig og voksen-agtig. Og jeg må jo give ham ret. Den er ret fin i de afdæmpede farver, som er lagt på i hånden med farveblyanter. Nu er alle invitationer sendt ud og vi glæder os til vores Vilhelms første fødselsdagsfest. 

4 Comments on Invitationer til 1 års fødselsdag

  1. Ghita
    januar 21, 2018 at 7:43 pm (6 måneder ago)

    Den er bare så fin den invitation . Er altså også bare hyggeligt at få noget med posten! Gør man jo næsten aldrig efterhånden ! 🙂

    Svar
    • Marie
      januar 25, 2018 at 1:17 pm (6 måneder ago)

      Tak Ghita! Det er nemlig så hyggeligt at få rigtig post – især når det er en fødselsdagsinvitation 😀

      Svar
  2. Pernille
    februar 8, 2018 at 10:49 pm (5 måneder ago)

    Sikke en skøn indbydelse – bliver så glad af at se på den 🙂 Lidt sjovt, søgte på strik, og kom forbi din blog her. Vi skal også holde fødselsdag for vores Sigurd, som bliver 1 år her i februar. Jeg elsker også hyggen ved postkort og vil super gerne prøve at lave noget lignende! Illustrator som du nævner, kan den anvendes når man intet kender til det eller kreative programmer i det hele taget?? 😉

    Stort tillykke med jeres Vilhelm 🙂

    Mvh Pernille

    Svar
    • Marie
      februar 16, 2018 at 6:29 pm (5 måneder ago)

      Hej Pernille.

      Mange tak! Hvor hyggeligt at I også skal have 1 års fødselsdag her i februar. Tillykke med jeres Sigurd.
      Umiddelbart tænker jeg, at det er svært at bruge illustrator, hvis man ikke kender til programmet i forvejen. Med mindre man har en masse tid og tålmodighed til at google sig frem til instruktioner til programmet, hvilket man helt sikkert også kan. Men eftersom du også har en dreng på 1 år, så tænker jeg, at din tid er lige så begrænset som min 🙂 Hvis du er lidt sej til word, så tror jeg nu sagtens, at du kan lave noget lignende der.
      Beklager det noget sene svar. Vi har været influenza-ramte herhjemme den sidste uge.

      Mvh. Marie

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *