Jeg er gået i gang med et nyt strikkeprojekt – nemlig Birkin af Caitlin Hunter. Jeg har været forelsket i den sweater i laaang tid og nu er jeg endelig gået i gang. Jeg strikker sweateren i ufarvet og plantefarvet Merino fra G-uld. Det ufarvede et gråt og det plantefarvede er det garn jeg selv farvede i sommers. Indlægget om plantefarvning kan findes HER. Jeg har haft svært ved at finde på et passende projekt til mit plantefarvede garn – især fordi der kun er 50 g af hver farve -, men det passer perfekt til en Birkin sweater. Selve sweateren er grå/ensfarvet, mens bærestykket strikkes i mønsterstrik med fire forskellige farver. Jeg har valgt at bruge lidt andre farver end originalen, så jeg bruger lyseblå frem for gul, men jeg mangler en gammelrosa/pink for at kunne komme videre med at strikke. Derfor har jeg købt garn hjem, så jeg kan forsøge mig med at farve med avocado, som skulle give den fineste støvede rosa, hvis man er heldig. Det håber jeg i hvert fald på. Der er købt hvidt garn hjem, så nu er det bare at prøve sig frem med avocadofarvning. Jeg skal nok melde tilbage, om det bliver en succes eller ej.   

2 Comments on Nyt på pindene

  1. Karen Bach
    januar 4, 2020 at 4:17 pm (1 måned ago)

    Hej
    Flotte og fine ting du laver.
    Hvor meget garn går der til dit pandebånd, du selvv designet ?
    Jeg skal i gang med det til min datter

    Svar
    • Marie
      januar 15, 2020 at 7:46 pm (1 måned ago)

      Hej Karen
      Mange tak!
      Beklager det sene svar. Jeg har brugt ca. 56 g garn til mit pandebånd.
      Jeg håber, at din datter bliver glad for pandebåndet.
      Vh. Marie

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *