I søndags var jeg på plantefarvekursus hos Lundagers med den dygtige Louise fra [G]uld som underviser. Det var en virkelig hyggelig dag, hvor jeg fik lært en masse om plantefarvning, garn og strik. Jeg købte [G]uld’s fine plantefarvebog for et stykke tid siden, for selv at kaste mig ud i plantefarvningens kunst. Det er dog indtil videre kun blevet ved tanken med at farve garn selv. Men efter i søndags skal jeg da helt sikkert i gang med at farve garn og stof med planter herhjemme. Det er slet ikke så kompliceret eller kræver så mange redskaber, som jeg havde forventet.

Plantefarvet garn

Jeg fik 6 fed alpaka med hjem i 5 forskellige smukke nuancer. Vi farvede med lyng (gule farver), valnød (brune/beige farver) og indigo (blå). De to grønne garner er lavet ved at farve hhv. det gule garn fra lyngen og det beige garn fra valnødden over med indigo. 

Plantefarvet garn

Efter at garnet nu er vasket og tørret er jeg gået i gang med garnvinden, så jeg får de fineste garnnøgler – lige til at bruge i min strikkeskål. Det svære bliver nu at beslutte, hvilket strikkeprojekt jeg skal bruge garnet til. Med alt den tid og kærlighed, der er lagt i garnet, skal det bruges på en godt projekt!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *