Jeg er ret vild med stof i retro mønstre selv om jeg tit synes, at det kan være svært at finde et godt projekt som lige passer til retro-stof. Denne lille taske/mobilpung synes jeg passer så fint til det stor blomstret stof.
Det blomstrede stof har jeg fundet i en genbrugsbutik og det sorte var en rest bomuldslærred, jeg havde liggende.
Mønstret til tasken har jeg købt fra pattydoo, som jeg synes laver nogle rigtigt fine ting og du kan finde mønsteret her. Vejledningen er på tysk, men det er meget lige til og der følger flere forskellige størrelser med.