Strik

Plantefarvet garn

I søndags var jeg på plantefarvekursus hos Lundagers med den dygtige Louise fra [G]uld som underviser. Det var en virkelig hyggelig dag, hvor jeg fik lært en masse om plantefarvning, garn og strik. Jeg købte [G]uld’s fine plantefarvebog for et stykke tid siden, for selv at kaste mig ud i plantefarvningens kunst. Det er dog indtil videre kun blevet ved tanken med at farve garn selv. Men efter i søndags skal jeg da helt sikkert i gang med at farve garn og stof med planter herhjemme. Det er slet ikke så kompliceret eller kræver så mange redskaber, som jeg havde forventet.

Plantefarvet garn

Jeg fik 6 fed alpaka med hjem i 5 forskellige smukke nuancer. Vi farvede med lyng (gule farver), valnød (brune/beige farver) og indigo (blå). De to grønne garner er lavet ved at farve hhv. det gule garn fra lyngen og det beige garn fra valnødden over med indigo. 

Plantefarvet garn

Efter at garnet nu er vasket og tørret er jeg gået i gang med garnvinden, så jeg får de fineste garnnøgler – lige til at bruge i min strikkeskål. Det svære bliver nu at beslutte, hvilket strikkeprojekt jeg skal bruge garnet til. Med alt den tid og kærlighed, der er lagt i garnet, skal det bruges på en godt projekt!

Min helt egen striktrøje

I oktober/november var jeg på et modelberegningskursus i strik. Kurset gik ud på at kunne lave sine egne strikkeopskrifter, så man ikke var afhængig af andres opskrifter. Det var sjovt at arbejde med strikkeopskriften og faktisk slet ikke så svært, som jeg havde regnet med. Nu er jeg endelig blevet færdig med den trøje, som jeg gav mig i kast med på kurset. Det har taget en evighed for mig at strikke mønsteret på trøjen og derfor er den også først færdig nu.SAMSUNG CSC SAMSUNG CSC SAMSUNG CSCTrøjen blev stort set, som jeg havde tænkt, så det kan kaldes en succes! Jeg har strikket den i Snældan 100% færøsk uld. Ulden kradser lidt, men efter vask bliver det blødt og lækkert. Jeg tænker, at blusen er perfekt udendørs, når det begynder at blive forår og tidlig sommer. 

Lækker, lun og hjemmestrikket

Sandnes striktrøje SAMSUNG CSC SAMSUNG CSCJeg begyndte på denne lækre sag i efterårsferien og er gået lidt til og fra projektet siden. Nu er den endelig strikket færdig og jeg er ret vild med resultatet. Den er lækker og blød og så passer den bare perfekt! Trøjen er faktisk rigtig nem at strikke da det bare er retstrik hele vejen igennem med forskellige størrelser pinde. 

Mønstret er fra Sandnes og hedder Genser med lange masker. Du kan finde mønstret og garnet som hører til her: SANDNES GENSER. Jeg har strikket trøjen i Alpakka nr. 6063 og Silk Mohair nr. 6863 fra Sandnes, som begge hedder Inkblå. 

Jeg er blevet så glad for resultatet af min nye trøje, at jeg godt vil anbefale andre at strikke den. Men garnet er ret dyrt, så man skal ofre lidt penge på den eller strikke den i et billigere alternativ!

God jul!

Hue fra Camarose

Lige pludselig blev det vinter og jeg synes, at det er helt igennem fantastisk med alt den sne! Alt bliver finere og lysere med et hvidt lag drys. For min skyld må der gerne være sne og frost hele vinteren, men det holder nok desværre ikke så længe. Jeg nyder sneen så længe, den varer og nyder at vintervejr = strikkevejr.

Jeg strikker stadig på livet løs på flere trøjer, men ind imellem har jeg også fået strikket denne fine hue til Lundagers, til udstilling i den fine strikkebutik. Mønsteret er fra CaMaRose og huen er strikket i CaMaRoses Lamauld. CaMaRose hue CaMaRose hueHuen strikkes med et smock-mønster, som er ret sjovt og anderledes at strikke. Man kan også putte en fin pompon i toppen af huen, men sådan en havde jeg ikke lige liggene. Jeg synes nu også at huen er rigtigt fin i sig selv. Du kan finde opskrift og garn her: CAMAROSE HUE.

Strik, strik og atter strik

Strømperne til Henrik blev færdige for et stykke tid siden og de er næsten blevet brugt dagligt. Der går nok ikke længe inden de også bliver slidt op.

Strømper var faktisk noget af det første min mor lærte mig at strikke. Da jeg flyttede hjemmefra syntes jeg nogen gange, at aftenerne kunne være lange, når man boede helt selv. Så fik jeg lært at strikke strømper. Jeg måtte godt nok ringe hjem til min mor en del gange og spørge: “hvordan var det nu lige, at man strikkede hæl?” eller “Nu har jeg strikket rib. Hvad skal jeg nu?” Nu har jeg efterhånden strikket en del strømper og synes det er et godt projekt, når man trænger til noget let og hyggeligt.Hjemmestrikkede strømper Hjemmestrikkede strømper Disse er strikket i noget strømpegarn, jeg fandt billigt i Netto. Kig evt, min DIY på min mors hjemmestrikkede strømper.Strikketøj StrikketøjJeg havde faktisk strikket en anden trøje af det røde garn her, men da den var færdig, blev den bare ikke som jeg havde tænkt. Den ville aldrig blive brugt og derfor blev den trevlet op og nu er jeg igang med en cardigan fra Drops. Jeg har strikket én magen til i blå for et par år siden og jeg bruger den konstant om vinteren. Så jeg tænker, at jeg sagtens kan bruge én til i rød. Jeg strikker den i Drops Alpaca og opskriften kan findes her: Strikket cardiganUdsigtBilledet her er taget af Henrik fra vores altan på en af de fine efterårsaftener i sidste uge. Så bliver det næsten ikke smukkere! 

Nyt strikkeprojekt

I sidste uge blev jeg jo færdig med den strikkede cardigan fra Finstrikket af Helga Isager og der gik kun et par dage, før jeg fik strikke-abstinenser. Jeg er stadig helt forelsket i min cardigan i alpacauld fra Drops, som jeg har brugt flittigt hele vinteren og nu har jeg fundet en ny Drops opskrift, som også er i det lækre og bløde alpaca. Garnet er super billigt (og dermed SU-venligt) og samtidigt rigtigt lækkert. Denne gang er det en helt klassisk bluse, som jeg tænker, at jeg kan bruge på kølige sommeaftener og til vinter. Jeg plejer næsten altid at ende med at strikke/hækle i blåt eller blå/grønt, men denne gang har jeg vovet mig til at købe garnet i rødt og så må jeg jo se, om det bliver en succes. 

Strikketøj

Strikketøj

Strikketøj

Strikketøj

Mønsteret jeg strikker efter er en gratis opskrift fra Drops, som kan findes her: Drops bluse. Blusen er meget let at strikke, da det stort set kun er retstrik på rundpind. 

Færdigstrikket cardigan – endelig!

Endelig blev cardiganen, som jeg begyndte på til jul, strikket færdig eller næsten færdig – der mangler lige knapperne. Mønsteret hedder Honey og er fra bogen Finstrikket af Helga Isager og den er stikket i  Isager Tvinni (det grå) og Isager Silk Mohair (de brune). Det tog noget tid at få blusen strikket færdig, fordi jeg løb tør for garn undervejs, men færdig blev den. Som det kan ses på billederne er cardiganen blevet en ret blød og luftig sag, så jeg tænker den er perfekt her til foråret og de kommende sommeraftener.  

Honey cardigan fra Helga Isager

Honey cardigan fra Helga Isager

Honey cardigan fra Helga Isager

Honey cardigan fra Helga Isager

Opskriften i bogen siger, at der skal bruges 100g Isager Tvinni og 50 g Isager Silk Mohair, men jeg måtte bruge 150g Isager Tvinni og 75g Isager Silk Mohair for at blive færdig med min cardigan.  

Strikket yndlingsbluse

For noget tid siden strikkede jeg den her cardigan fra Drops og det er simpelthen gået hen og blevet min yndlingsbluse. Den er strikket i blød alpaca mix fra Drops og er perfekt til de kolde vinterdage lige nu. Trøjen var ret nem at strikke og jeg er ret vild med mønsteret på bærestykket. 

Stiktrøje i alpaca

Stiktrøje i alpaca

Opskriften på den fine strikkede cardigan kan du finde lige her: Striktrøje fra Drops

Juleferiestrik

Jeg fik garn i julegave og det er simpelthen en af de bedste ting, man kan give mig. Så en del af min juleferie er blevet brugt på at strikke på denne her dejlige bluse fra Helga Isagers bog “finstrikket”. Blusen bliver strikket i  merino lammeuld og en blandingsgarn med Mohair og Silke og det bliver simpelthen så lækkert og blødt.

Jeg er spændt på om det kunne blive den nye yndlingsbluse.

Isager strik

Isager Strik

Isager Strik

Isager Strik

 

Mors hjemmestrikkede strømper

Det første jeg lærte at strikke (udover lange tynde halstørklæder) var strømper. Lige da jeg flyttede hjemmefra, manglede jeg noget at give mig til foran fjernsynet om aftenen og så fik jeg lært at strikke strømper.

Jeg har forsøgt at lave en opskrift på min mors strikkede strømper, så den er så ligetil som muligt.

IMG_5784

Pinde: strømpepinde nr. 3

Garn: 2 nøgler strømpegarn (+ evt en rest garn i en anden farve)

Størrelser: 35/36 (37/38) 39/40 (41/42)

Forkortelser: r = ret, vr = vrang, m = masker

Slå 48 (52) 56 (60) m op og fordel maskerne på 4 strikkepinde og strik 3 (3) 4 (4) cm rib (1 r, 1 vr) – Jeg har valgt at strikke ribstykket i en anden farve og kvalitet for at gøre strømpen lidt anderledes.

Derefter strikkes retmasker indtil skaftet i alt måler 15 (15) 16 (16) cm. (Eller hvor lange du ønsker dem)

Nu tages halvdelen af maskerne (dvs. 24 (26) 28 (30) m) over på én pind og der strikkes 17 (19) 21 (23) pinde med glatstrik.

Strik nu 15 (16) 17 (18) m hen – vend – strik 6 m tilbage – vend – strik 7 m – vend – strik 8 m tilbage – fortsæt indtal alle masker på hælen er strikket med.

Strømper

Når hælen er strikket tages der 11 (12) 13 (14) m op lange hver side og der strikkes nu rundt på alle masker igen. Sæt en markering i hver side, der hvor forstykket og de nye m der er taget op, mødes.

Kilen laves ved at strikke de to m ved markeringen (fra de ny der er taget op) sammen i hver siden. Fortsæt på denne måde indtil alle 11 (12) 13 (14) m i hver side er taget ind og det originale antal m er tilbage. 

Strik rundt indtil strømpen har den ønskede længde ud til tæerne. Jeg har valgt at strikke tåen i en anden farve, og hvis du vælger det, er det nu der skal skiftes garn. Nu strikkes tå ved at strikke de 2 første m på hver pind sammen. Når der kun er 8 m tilbage, trækkes enden igennem de 8 m og nu skal de løse ender bare hæftes på bagsiden. 

Strømper

Strømper

 Jeg håber, at opskriften var nogenlunde forståelig 🙂

 

1 2 3