Strikketøj

Flytning & fødselsdag

Det har stået lidt stille på bloggen her i februar – vi er nemlig flyttet og har brugt en masse tid og energi på det. Vi er flyttet fra en lille 2-værelses lejlighed til et hus på 145 kvm og med egen have. Vi kan slet ikke få armene ned over alt den plads og alle de muligheder vores nye hus giver. Jeg har bla. fået mit helt eget sy/kreative-værelse, som jeg er i fuld gang med at flytte ind i. Det tager noget tid at komme på plads, men indtil videre har jeg fået sorteret mine stofrester og flyttet dem ind i mit gamle karlekammerskab.Indpakning IndpakningDe sidste dage er også gået med fødselsdagshygge og fødselsdagsbagning. Henrik bliver nemlig 25 i dag og det skal jo fejres med manér med gaver, go mad og selvfølgelig også kagemand! Jeg har aldrig bagt kagemand før, så jeg var lidt skeptisk over projektet, men det endte faktisk helt godt. Jeg nåede desværre ikke at tage et billede, inden den første var spist og den anden blev taget med på studiet.

Jeg har hygget mig med at pakke hans gave fint ind i dag og er meget spændt på om gaven bringer lykke. Indpakningen fejler i hvert fald ikke noget nu! Påskeliljerne her fik vi af mine svigerforældre, som var på fødselsdags-besøg i går, og de er simpelhen så fine. Nu må foråret gerne skynde sig at komme. Vintergækkerne er fra egen have. Det er da lykken at have vintergækker i egen have! Det er ikke blevet til så meget med de kreative sysler på det sidste, men det går alligevel fremad med mit SKYE TREE tørklæde fra Isager. Det er dejligt nemt at strikke, da det bare er de samme to pinde, som gentages hele tiden. Det kan dog hurtigt blive et værre rod at strikke med 4 garnnøgler på en gang. I hvert fald for mig.. 

Bløde pakker er de bedste pakker!!

Isager strikkekit IMG_6901 IMG_6903Se lige hvad jeg har fået i dag! Jeg var inden jul i praktik hos Lundagers, som er en lille, fin garnbutik i Grindsted og som tak for hjælpen fik jeg det her lækre Isager strikkekit til Sky Tree i dag. Jeg kan slet ikke vente med at få fundet strikkepindene og komme i gang med det fine tørklæde. Det kan slet ikke gå hurtigt nok! De næste aftener skal bruges i sofaen med strikketøj og te.

Java Pandebånd

JAVA pandebånd - Isager JAVA pandebånd - Isager JAVA pandebånd - Isager JAVA pandebånd - IsagerI dag fik jeg strikket endnu en model til Lundagers’ butik færdig, nemlig dette fine pandebånd. Pandebåndet hedder Java og er fra Helga Isagers bog: The map Collection. Jeg synes, at det er helt vildt fint, feminint og lidt retro-agtigt og så det virkeligt blødt. Det er strikket i 1 tråd Isager Silk Mohair og 1 tråd Isager Spinni og er et nemt og hurtigt lille strikkeprojekt. Det eneste som var lidt svært, var at sy pandebåndet sammen til sidst med maskesting. Det tog et par forsøg inden jeg fik det til at se pænt ud, men det lykkedes til sidst.

Glædelig 3. december

Den dejligste efterårsferie

SAMSUNG CSC SAMSUNG CSCSAMSUNG CSC SAMSUNG CSC SAMSUNG CSCNu er vi kommet hjem fra en helt igennem dejlig efterårsferie i sommerhus ved Limfjorden. Vi har ikke lavet andet end at slappe af, gå ture, læse, se film og jeg har fået strikket en hel masse på den bluse fra Sandnes, som jeg havde købt garn til inden ferien. Det var lige den slags ferie, vi trængte til og vi har nydt den i fulde drag. En uge går alt for hurtigt, når man har ferie, men det er nu også okay at komme hjem til vores egen lille lejlighed igen.

Strik, strik og atter strik

Strømperne til Henrik blev færdige for et stykke tid siden og de er næsten blevet brugt dagligt. Der går nok ikke længe inden de også bliver slidt op.

Strømper var faktisk noget af det første min mor lærte mig at strikke. Da jeg flyttede hjemmefra syntes jeg nogen gange, at aftenerne kunne være lange, når man boede helt selv. Så fik jeg lært at strikke strømper. Jeg måtte godt nok ringe hjem til min mor en del gange og spørge: “hvordan var det nu lige, at man strikkede hæl?” eller “Nu har jeg strikket rib. Hvad skal jeg nu?” Nu har jeg efterhånden strikket en del strømper og synes det er et godt projekt, når man trænger til noget let og hyggeligt.Hjemmestrikkede strømper Hjemmestrikkede strømper Disse er strikket i noget strømpegarn, jeg fandt billigt i Netto. Kig evt, min DIY på min mors hjemmestrikkede strømper.Strikketøj StrikketøjJeg havde faktisk strikket en anden trøje af det røde garn her, men da den var færdig, blev den bare ikke som jeg havde tænkt. Den ville aldrig blive brugt og derfor blev den trevlet op og nu er jeg igang med en cardigan fra Drops. Jeg har strikket én magen til i blå for et par år siden og jeg bruger den konstant om vinteren. Så jeg tænker, at jeg sagtens kan bruge én til i rød. Jeg strikker den i Drops Alpaca og opskriften kan findes her: Strikket cardiganUdsigtBilledet her er taget af Henrik fra vores altan på en af de fine efterårsaftener i sidste uge. Så bliver det næsten ikke smukkere! 

Lykken er hjemmestrikkede strømper!

I dag har været en af de dejlige dage, hvor der har været tid til strikketøj, te, hygge og ro. Jeg er gået i gang med at strikke et par strømper til min mand (Det føles stadig mærkeligt at kalde ham det!), da det par jeg strikkede sidst er ved at være godt slidte. Det er jo altid dejligt, når det hjemmelavede gaver bliver brugt og da jeg fandt billigt strømpegarn i Netto, gik jeg i gang med strikkepindene igen. Strikketøj Strikketøj StrikketøjKig eventuelt også min DIY på hjemmestrikkede strømper!

Nyt strikkeprojekt

I sidste uge blev jeg jo færdig med den strikkede cardigan fra Finstrikket af Helga Isager og der gik kun et par dage, før jeg fik strikke-abstinenser. Jeg er stadig helt forelsket i min cardigan i alpacauld fra Drops, som jeg har brugt flittigt hele vinteren og nu har jeg fundet en ny Drops opskrift, som også er i det lækre og bløde alpaca. Garnet er super billigt (og dermed SU-venligt) og samtidigt rigtigt lækkert. Denne gang er det en helt klassisk bluse, som jeg tænker, at jeg kan bruge på kølige sommeaftener og til vinter. Jeg plejer næsten altid at ende med at strikke/hækle i blåt eller blå/grønt, men denne gang har jeg vovet mig til at købe garnet i rødt og så må jeg jo se, om det bliver en succes. 

Strikketøj

Strikketøj

Strikketøj

Strikketøj

Mønsteret jeg strikker efter er en gratis opskrift fra Drops, som kan findes her: Drops bluse. Blusen er meget let at strikke, da det stort set kun er retstrik på rundpind. 

Juleferiestrik

Jeg fik garn i julegave og det er simpelthen en af de bedste ting, man kan give mig. Så en del af min juleferie er blevet brugt på at strikke på denne her dejlige bluse fra Helga Isagers bog “finstrikket”. Blusen bliver strikket i  merino lammeuld og en blandingsgarn med Mohair og Silke og det bliver simpelthen så lækkert og blødt.

Jeg er spændt på om det kunne blive den nye yndlingsbluse.

Isager strik

Isager Strik

Isager Strik

Isager Strik

 

1 2