Brylluppet til sommer nærmer sig med hastige skridt, så i denne weekend har vi brugt tiden på at lave bryllupsinvitationerne. Vi har gået efter det lidt rustikke look og jeg er meget tilfreds med resultatet. Bryllupsinvitationer Bryllupsinvitationer BryllupsinvitationerBryllupsinvitationerVi har brugt genbrugspapir til omslaget og konvolutten og lækkert akvarelpapir til hjertet og invitationen indeni. BryllupsinvitationerBryllupsinvitationer BryllupsinvitationerVi kunne ikke finde de konvolutter, som vi ønskede, så vi gik i gang med selv at lave en dem. Det tog en hel del prøver inden det endelig lykkedes at få en hjemmelavet konvolut, som ligner den ‘ægte’ vare og som vi var helt tilfredse med. Min kæreste har fået lavet en fin skabelon, så det kan være, at der kommer en DIY på hjemmelavede konvolutter inden længe. Bryllupsinvitationer BryllupsinvitationerBryllupsinvitationerTil at lukke invitationerne har vi brugt et segl med aftryk i voks. Det er meget svært at lave aftrykket ensartet og pænt, men det er vel heller ikke meningen med et segl. Jeg synes i hvert fald, at det sætter prikken over i’et på vores fine bryllups-invitationer. Nu skal de bare sendes afsted. 

18 Comments on Bryllupsinvitationer

  1. Hej Marie, er fuldstændig vild med dine bryllupsinvitationer!!!!. Jeg skal selv giftes til foråret og er derfor på jagt efter inspiration til bryllupsinvitationer – jeg går også efter der rustikke look. Kunne du evt. overtales til at lave en lille opskrift på din invitation, dvs. hvor stort er genbrugspapiret, hvor stort er akvarelpapiret, hvor stammer de fantastiske sorte illustrationer fra osv… Det ville gøre mig så glad.
    Mvh Maj

    • Hej Maj
      Dejligt at du kan lide vores invitationer. Jeg har ledt overalt og jeg har simpelthen ikke nogen invitationer liggende, så det må blive en ca. opskrift.
      Genbrugspapiret yderst er bare et A4-ark, som er delt ind i 1/3-dele og bukket mod midten. Jeg vil tro, at akvarelpapiret i midten var omkring 9×18 cm og at der var ca. 7 cm mellem hullerne til at sætte det fast med. Vi brugte A4-akvarelpapir og kunne printe 3 gange tekst på hvert ark og så klippe firkanterne ud bagefter.
      De sorte illustrationer har jeg bare fundet ved en google-søgning. Prøv at søge under “tree illustrations” og “bride and groom illustrations” så kommer der mange fine frem. Jeg har ikke dem, vi har brugt liggende længere.
      Vi har lavet invitationerne i word, hvor siden ligges ned og deles i tre kolonner. Derefter har vi simpelhen bare prøvet os frem med hvor illustrationerne stod pænest, når vi printede ud og foldede.
      Jeg håber, at det kan hjælpe dig lidt på vej.
      Mvh. Marie

      • Hej Marie,
        Tusinde tak fordi du gav dig tid at svare – det sætter jeg stor pris på. Har lige set dine fine billeder fra bryllup – hvor er det bare flot!! og din smukke brudekjole – jeg ville ønske, at jeg selv var så kreativ. Endnu engang tak for opskriften – jeg vil prøve mig frem. De bliver dog aldrig så fine som dine, men hvis de bare kan få en snært af looket, så vil jeg også være tilfreds:). Mvh Maj

  2. Hej Marie
    Virkelig fine invitationer! Jeg tænkte på om du ka huske hvor I købte genbrugspapiret?-og var det papir og ikke katon? Og ca. hvad pris I gav for det?
    Mvh Johanne

    • Hej Johanne
      Tak skal du have.
      Vi købte genbrugspapiret i Terapi Hobby, som ligger omkring Hasselager syd for Århus. Vi købte en hel pakke (jeg tror, at der var 500 stk.) for 80 kr. Vi brugte A4-papir, da det er billigere og nemmere at printe på end karton.
      Mvh. Marie

  3. så fine de er! håber i havde en fantastisk dag. i ovenstående beskeder kan jeg næsten få al informationerne men kunne sørme godt tænke mig en pdf med DIY konvolutterne?
    mvh sigrid

    • Tak Sigrid!
      Jeg regner med at lave en DIY med konvolutterne i løbet af de næste par dage.
      Jeg alt liggende klar, men er bare ikke nået til det endnu.
      Mvh. Marie

  4. Invitationerne var virkelig flotte og selve brylluppet endnu finere. 🙂

    Jeg har et eksemplar af invitationen til at ligge hvis du gerne vil have det målt helt af Marie, lyder som om der kunne være interesse for det. 🙂

    • Tak Ghita. Dette kunne sagtens være, at jeg gerne vil låne invitationen engang, så jeg kan få målt af og evt. få lavet en DIY.

  5. Virkelig flotte.

    Kan du huske hvilken størrelse dine konvolutter er? Synes ikke der er nogle af formaterne der rigtigt passer.

    Mvh.
    Kamilla

    • Hej Kamilla.
      Tak!
      Når konvolutterne er foldede er de ca. 15 cm x 9,6 cm.
      Jeg håber, at det hjælper dig.
      Mvh. Marie

    • Hej Tiinannguaq
      Mener du træet og brudeparret? Jeg googlede bare “tree silhouette” og så kommer der en masse fine billeder frem. Brudeparret fandt jeg vist ved at google “Bride and groom silhouette”.
      Jeg håber, det hjælper dig!
      Mvh. Marie

  6. Sikke nogle fine invitationer du har lavet!
    Jeg er blevet lidt inspireret i forhold til at lave invitationerne selv, men når jeg finder et billede på nettet og kopierer det over i word bliver baggrunden hvid, og det er ikke så fint på et genbrugspapir 🙂
    Hvordan har du fået baggrunden “gennemsigtig” – altså så det kun er træet du får med?

    Mvh Trine

    • Hej Trine.
      Mange tak!
      Nu har jeg lige prøvet at printe nogle billeder ud på genbrugspapir og er kommet frem til, at du skal vælge et billede fra google, som ikke har en baggrund (altså hvor baggrunden er helt hvid). Hvis du googler “tree silhouette” er der selvfølgelig en del billeder med vandmærke, som du ikke kan bruge, men der er også mange billeder, som ikke har en baggrund. Dvs. at hvis baggrunden på billedet er helt hvidt og ikke kan ses i et almindeligt hvidt word-dokument, så kommer der ingen baggrund med på dit genbrugspapir. Det er lidt svært at forklare godt, men jeg håber, det giver mening for dig. Ellers så er mit bedste råd at prøve dig lidt frem med at printe forskellige billeder ud på genbrugspapiret.
      Mvh. Marie

    • Tusind tak!
      Jeg kan simpelthen ikke huske, hvad papiret hedder.. Jeg har smidt indpakningen væk, så jeg kan desværre ikke hjælpe dig med navnet på papiret.
      Mvh. Marie

Skriv et svar til sigrid Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *