I sidste uge blev jeg jo færdig med den strikkede cardigan fra Finstrikket af Helga Isager og der gik kun et par dage, før jeg fik strikke-abstinenser. Jeg er stadig helt forelsket i min cardigan i alpacauld fra Drops, som jeg har brugt flittigt hele vinteren og nu har jeg fundet en ny Drops opskrift, som også er i det lækre og bløde alpaca. Garnet er super billigt (og dermed SU-venligt) og samtidigt rigtigt lækkert. Denne gang er det en helt klassisk bluse, som jeg tænker, at jeg kan bruge på kølige sommeaftener og til vinter. Jeg plejer næsten altid at ende med at strikke/hækle i blåt eller blå/grønt, men denne gang har jeg vovet mig til at købe garnet i rødt og så må jeg jo se, om det bliver en succes. 

Strikketøj

Strikketøj

Strikketøj

Strikketøj

Mønsteret jeg strikker efter er en gratis opskrift fra Drops, som kan findes her: Drops bluse. Blusen er meget let at strikke, da det stort set kun er retstrik på rundpind. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *